Om mig
Jeg hedder Morten. Jeg har ret mange hobbyer, og de fylder hver især mere, end jeg egentlig har tid til.
Jeg drejer i træ og laver skabe og skærebrætter. Jeg vil gerne lave mere i læder og leder stadig efter, hvad jeg skal gå i gang med. Jeg har en 3D-printer og mange akvarier. Jeg kaster mig over mange forskellige projekter og køber alt muligt, også ting jeg ikke har brug for.
Sammen med en ven driver jeg JEMO-tech. Vi udvikler gennemtænkte apps og digitale løsninger, der er skabt til at gøre hverdagen enklere. Vi arbejder bl.a. på StreamMatch, en platform der bruger AI til at anbefale streaming, og på Sponsorprogram, en webapp der hjælper små foreninger med at holde styr på sponsorer, aftaler og fakturaer.
Jeg spiller D&D, hvor jeg er helt ny og går rundt som elverdruide. Og så er jeg ved at komme tilbage i gang med træningen, så der snart hænger en pull-up bar i haven.
Siden her er et sted, hvor jeg kan fortælle om det, jeg laver, og samle det på ét sted.